fredag, november 01, 2013

En succes?


Der er nu gået et par måneder siden, min kollega Bo Alstrup og jeg satte projektet "blogs som arbejds- og præsentationsportfolio" i søen i både Esbjerg og Haderslev. Begge steder er flere af de studerende meget aktive på deres blogs. Christina Alby´s blog er et flot eksempel på en aktiv blogger, der udnytter de mange muligheder for at skabe en arbejdsportfolio, der er let at finde rundt i og som beskriver både proces, overvejelser og refleksioner i hendes læreproces.

Desuden synes jeg, at det er utroligt interessant at se, hvor forskelligt de studerende er i deres valg af layout og måder de vælger at præsentere deres arbejder på. Nogle er meget visuelle andre langt mere skrivende.

Og det er bestemt ikke de multimodale udtryksformer der skræmmer, i posten "maleriopgave" viser den studerende via en videooptagelse selve processen.

Ingen kommentarer: